Webinar: Bliv superbruger i Mark Online Basic

Udgivet d. 21-04-2025 | Af Sabrina Brohus

 

Nu har du chancen for at blive endnu stærkere til Mark Online. Deltag i et gratis webinar den 7. maj kl. 9, og få specialisternes bedste tricks på bare 45 minutter.

Uanset om du er helt grøn i Mark Online, eller du er en af de garvede brugere, som bare ikke lige har fået alle fiduserne implementeret, så er det her webinaret til dig. Den 7. maj kl. 9 vil du i løbet af 45 minutter blive præsenteret for specialisternes bedste tricks til at blive den mest effektive bruger af Mark Online Basic.

I webinaret vil du blandt andet blive skarp på, hvordan du:

  • Optimerer din skærmopsætning, så du får det bedste overblik
  • Bruger filtreringen smartest
  • Danner dine egne udskrifter
  • Opsætter en ny markplan eller sædskifteplan
  • Bruger standardplanerne til hurtigt at udarbejde din dyrkningsplan.

Interesserer du dig også for økonomien i markplanlægning, er det endnu en god grund til, at du skal tilmelde dig. På Webinaret vises det også, hvordan du hurtigt og enkelt sætter priser på forbruget og udarbejder økonomirapporter.

Eksperterne i studiet er Peter Bisgaard Nikolajsen og Niels Petersen, der dagligt har hænderne i Mark Online. Har du spørgsmål undervejs, skal du ikke holde dig tilbage.

Kan du ikke være med, når webinaret går live? Intet problem! Tilmeld dig alligevel, så kan du enten høre med direkte fra traktoren, eller få optagelsen sendt direkte til din mailindbakke efterfølgende

Tilmeld dig HER.

Seneste nyheder
Djursland Landboforenings medlemsblad er på vej me… Læs mere
Nu er der snart markedsdag i Hornslet Læs mere
Opdatering omkring appen Jordbrugsfoto Læs mere
Webinar: Bliv superbruger i Mark Online Basic Læs mere
Gavnø – ny medlemsfordel med oplevelser for hele f… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev