DjurslandGården - Besøg Enegård 18/7
Mælkeproducent Mathias Hedegaard Hansen har siden 2019 drevet Enegård ved Balle. Her passer han, sammen med sine to ansatte, de 190 årskøer med opdræt og driver 200 hektar planteavl.
I staldene har han jerseykøer, som har et stort protein- og fedtindhold. Køerne kommer på græs i sommerhalvåret for at få rørt sig og få mere velvære. Køerne bliver malket ved traditionel malkning. Under besøget vil der være mulighed for at slutte af med at prøve at malke en ko.
Vi har overtrækstøj til alle besøgende.
Vi anbefaler tøj efter vejret.
Besøgene sker på eget ansvar.
Djurslandgården
er en fælles betegnelse for 4 landbrug, som inviterer alle interesserede på gårdbesøg. Familierne på gårdene vil vise rundt og fortælle om deres dagligdag.
Tilmelding kræves senest kl. 21 dagen i forvejen på 3058 1903.
Du kan downloade hele folderen med alle gårde HER
Arrangør: Djursland Landboforening
18. juli 2024 kl. 15:30 - 18:00
Adresse: Enegårdsvej 2, 8444 Balle
Pris: 50 kr., børn under 12 år gratis