Vild med maskiner? Kom til bedriftsbesøg hos Kni Maskinstation

Udgivet d. 07-05-2024 | Sabrina Brohus

Kni Maskinstation byder velkommen, når Djursland Landboforenings holder bedriftsbesøg den 28. maj. Her kan du høre Jens Hansen fortælle om den alsidige maskinstation med eget planteavlsbrug.

 

Kom med når Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening inviterer til et spændende bedriftsbesøg på Kni Maskinstation. Her vil indehaver Jens Hansen fortælle om en alsidig maskinstation, som i det daglige har mange forskellige gøremål ved siden af eget planteavlsbrug på ca. 600 ha, hvor der er særligt stort fokus på kartofler og grovfoder.

Bedriftsbesøget finder sted tirsdag den 28. maj kl. 19.30. Vi mødes på Knigaardsvej 1, 8586 Ørum Djurs, og på aftenen deltager blandt andet chef for Planteavl Carsten Kløcher.

Dette bedriftsbesøg er en del af et IPM-projekt, der støttes af EU-midler, og som skal sætte fokus på IPM-strategierne, der mindsker brugen af pesticider i markdriften.

Besøget er gratis, og alle interesserede er velkomne. Der kræves ingen tilmelding til arrangementet. Se landboforeningens mange andre bedriftsbesøg på HER

Seneste nyheder
Gavnø – ny medlemsfordel med oplevelser for hele f… Læs mere
Vandingstid i marken = FarmTracking Premium Læs mere
Så er det nu, at årets blomsterstriber skal bestil… Læs mere
Planteavlskonsulenten anbefaler: Download og brug … Læs mere
Webinar: Landbrugets perspektiver på Trumps handel… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev