Velkommen til Åbent Landbrug 2024 på Djursland
Udgivet d. 19-08-2024 | Sabrina BrohusÅrets helt store familiedag er lige rundt om hjørnet. På Djursland kan I søndag den 15. september komme til Åbent Landbrug 2024 hele to stedet. Book jeres gratis billet til Heden Jersey og Raunlund Jersey allerede nu.
Lisbeth og Ib Damgaard Andersen fra Heden Jersey
Fotos: Åbent Landbrug
Familien Rasmussen fra Raunlund Jersey
Nu kan I booke jeres gratis billetter til Åbent Landbrug 2024 - årets store familiedag, hvor I som familie sammen kan opleve landbrugets dyr og maskiner, og se hvor maden kommer fra. Kom til åbent hus og oplev aktiviteter for hele familien hele to steder på Djursland.
På Heden Jersey - Lindå Hede 8, 8543 Hornslet – byder Lisbeth og Ib Damgaard Andersen velkommen på deres gård, som har 155 malkekøer af racen Jersey, ca. 150 små kalve og kvier, hunden Tinka og mange katte. Her kan man se og høre om, hvordan køerne bliver malket to gange dagligt, og mælken hentes af Arla, og hvordan familien dyrker afgrøder på markerne, som bruges som foder til dyrene.
På Raunlund Jersey - Floesvej 16, 8960 Randers SØ – bor familien Rasmussen. Per er 4. generation på gården, der har været i familiens eje siden hans tipoldefar, som købte den. På gården har familien Rasmussen 75 malkekøer og 100 kalve af racen jersey. Køerne malkes med malkerobot, så de bestemmer selv, hvornår de har lyst til at blive malket. Arlas tankbil kommer og henter mælken hver anden dag.
Find den nærmeste gård nær dig, og book dine billetter gratis her: https://booking.aabentlandbrug.dk/