Stort fremmøde giver energi til udvalget

Udgivet d. 05-02-2025 | Sabrina Brohus

Der er ikke så mange kvægbrugere tilbage på Djursland, og derfor var det også en synligt tilfreds formand for Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening, som tirsdag aften kunne kigge ud over en forsamling på 45 deltagere.

”Selvom vi ikke er så mange, så oplever vi – ligesom i aften - en stor opbakning til vores møder og arrangementer. Det giver bare en god energi til udvalget”, lød det fra formand Mogens Hjort Jensen.

Efter formandens beretning var der valg til udvalget. Mogens Hjort Jensen, Jacob Thomsen og Nicolai Kruse, som var på valg, ønskede alle genvalg. Eftersom Mogens Hjort Jensen har meldt sit kandidatur til formandsposten i Djursland Landboforening, skulle der denne aften også stemmes om suppleanter. Første suppleant blev Richard Olesen og anden suppleant Torben Jensen.

Efter lagkagen kom Niels Aage Arve med et indlæg om sine erfaringer med anlæggelse af minivådområder, som er et af de kollektive virkemidler. Niels Aage driver sammen med sin søn Kristian ejendommen Krannestrup, som ligger mellem Hornslet og Hadsten. Han har primært markdrift, slagtesvin samt smågrise, og han har valgt at få lavet to minivådområder. Han fortalte lidt om de udvalgte områder, tankerne bag og ikke mindst økonomien i projekterne.

Niels Aages valg af kollektive virkemidler lagde op til Rikke Skyums indlæg om implementeringen af den Grønne Trepart, Lokal Grøn Trepart og hvor langt vi er med de kollektive virkemidler på Djursland.

 

Seneste nyheder
Stort fremmøde giver energi til udvalget Læs mere
Grøn Trepart for planteavlerne: Den store kollekti… Læs mere
BonBon-Land en ny medlemsfordel for børn og barnli… Læs mere
Årsmøde: Sådan er det økologiske marked lige nu Læs mere
Anders fik tildelt en medalje for lang og tro tjen… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev