Stalddøren er altid åben hos Ib og Lisbeth
Udgivet d. 03-03-2025 | Sabrina BrohusStalddøren er altid åben hos Ib Damgaard Andersen, Heden Jersey, når der er bud efter et gårdbesøg hos en landmand.
I sidste uge havde Ib besøg af Hadsten Fri Fagskole, som brugte en formiddag på at høre om, hvordan man driver en mælkeproduktion og arbejder med dyr hver eneste dag.
På Heden Jersey har Lisbeth og Ib 155 malkekøer i stalden – alle af racen jersey. Parret er 2. generation på gården, som de overtog i 1989, og Ib fortalte de studerende om køernes hverdag, hvordan man producerer den bedste mælk og giver køerne det mest optimale og rolige liv. Han fortalte om landbrugserhvervet som helhed og arbejdslivet for en landmand i Danmark.