Ny webinarserie om økonomi og ledelse i landbruget

Udgivet d. 26-08-2024 | Sabrina Brohus

En ny webinarserie fra Landbrug & Fødevarer går i efteråret i dybden med en række topaktuelle emner inden for økonomi og ledelse i landbruget. Det første webinar finder sted 30. august og fokuserer på landmandens værdier.

 

Dansk landbrug står lige nu over for én af de største og vigtigste kampe i erhvervets historie. Den grønne omstilling skal for alvor eksekveres, og der skal samtidig sorte tal på bundlinjen.

I en ny serie på fire webinarer sætter Landbrug & Fødevarers Sektor for Økonomi og Virksomhedsledelse nu fokus på emner som økonomi, strategi, ledelse og ikke mindst kampen om jorden.

Det første webinar løber allerede af stablen 30. august kl. 10 og zoomer ind på landmandens værdier i lyset af strukturudviklingen og trepartsforhandlingerne.

Til de fire webinarer samles nogle af branchens skarpeste hjerner, som går i dybden med de forskellige emner med et mål om både at overraske, inspirere, provokere og forhåbentlig gøre deltagerne klogere. Og så er der selvfølgelig tid til spørgsmål, kommentarer og nye idéer undervejs.

Oplægsholderne kommer bl.a. fra DLR Kredit, Danske Bank, Københavns Universitet, Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer.

De fire webinarer finder sted 30. august, 4. oktober, 21. november og 19. december. Webinarerne bærer titlerne ”Kampen om værdierne”, ”Kampen om markedet”, ”Kampen om at nå toppen” og ”Kampen om jorden vol. 2”. Deltagelse er gratis.

Tilmelding sker HER. 

Seneste nyheder
Flaget blev hejst på landbocenteret Læs mere
Permanent ekstensivering: På Djursland er der ansø… Læs mere
Vi har ikke opskrifterne på en god jul, men vi har… Læs mere
Sådan kommer du i gang med den nye InterCount app Læs mere
Mangler du inspiration til årets julegaver? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev