Mød formanden fra landbrug & Fødevarer til årets generalforsamling

Udgivet d. 13-02-2024 | Sabrina Brohus

Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, går i dybden med landbrugets klima- og miljøpolitik til Djursland Landboforenings årlige generalforsamling den 5. marts i Auning Idræts- og Kulturcenter.

 

Landbruget oplever lige nu en uro i forhold til den indsats, som erhvervet skal bidrage med i forhold til klima og miljø. Derfor har Djursland Landboforening inviteret Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, til at holde oplæg til foreningens generalforsamling den 5. marts 2024, hvor han vil fortælle om Axelborgs arbejde med landbrugets klima- og miljøpolitik.

Det er som altid nødvendigt at tilmelde sig spisning til landboforeningens generalforsamling, som bliver afholdt i Auning Idræts- og Kulturcenter på Sdr. Fælledvej 5c, 8963 Auning. Spisning starter kl. 18.00, og tilmeldingen skal ske senest den 3. marts på tlf. 8791 2000 eller elektronisk på www.landboforening.dk. Selve generalforsamlingen begynder kl. 19.00.

Dagsordenen denne aften er som altid valg af stemmetæller og dirigent, inden formanden præsenterer sin beretning for forsamlingen. Derefter vil der være fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det sidst afsluttede regnskabsår, herunder redegørelse om rådgivningsvirksomheden fra foreningssekretær og chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard.

I år skal der desuden stemmes om ændringsforslag til landboforeningens vedtægter, og der vil på aftenen være en grundig gennemgang af bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer.

Djursland Landboforenings årsregnskab offentliggøres på foreningens hjemmeside efter den 1. marts, ligesom det også vil være muligt at afhente et eksemplar af regnskabet i sekretariatet i Følle. Desuden vil der være trykte årsregnskaber ved selve generalforsamlingen.

 

Seneste nyheder
Webinar: Derfor skal du i gang med FarmTracking Pr… Læs mere
”Jeg kunne sagtens se mig selv arbejde et sted som… Læs mere
L&F: Treparten er samlet set en sejr for både det … Læs mere
Julen er kommet til Grenaa Læs mere
InterCount kommer med nye forbedringer Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev