Lokale Grønne Treparter – hvordan griber vi det an?

 

Der venter en stor opgave i at deltage i de Lokale Grønne Treparter i løbet af 2025. Den vigtigste opgave for hver enkelt landmand bliver at forholde sig til, hvor der for eksempel kan lægges minivådområder og udtages lavbundsjord på den enkelte landbrugsbedrift – og så rent faktisk komme i gang med selve projekterne hurtigst muligt. Tjek dine muligheder på Landmand.dk.

Hvad er en Lokal Grøn Trepart?

Der er nedsat 23 Lokale Treparter i Danmark. Deres afgrænsning er bestemt af, hvilket vandområde de afvander til. Hver lokal trepart består af 2 politiske repræsentanter for de berørte kommuner, 1 repræsentant for Naturstyrelsen, 2 repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening (DN) samt 2 repræsentanter for landbrugsorganisationerne. Lokalt hos Djursland Landboforening har vi interesser i treparterne for hhv. Randers Fjord, Aarhus Bugt og Djursland.

Hvad er opgaven for Lokal Grøn Trepart

I løbet af 2025 skal der udarbejdes omlægningsplaner for hvert område. I omlægningsplanerne er det en bunden opgave at pege på virkemidler, der imødekommer det specifikke kvælstofreduktionskrav til det enkelte vandområde – for eksempel skal der reduceres 108 t N/år til vandopland Djursland Øst. Virkemidlerne vil være vådområder, lavbundsprojekter, minivådområder, skovrejsning eller ekstensivering. Udover kvælstofreduktion skal der peges på lavbundsarealer, der kan vådgøres i forhold til at reducere udledning af CO2. Omlægningsplanerne skal i et eller andet omfang også komme med forslag til mere natur og mere skov.

To spor – her skal landmændene på banen

Det ene spor er, at de Lokale Grønne Treparter forhåbentlig sammen med kommuner og DN lykkes med at få lavet nogle fornuftige omlægningsplaner. Det andet – og vigtigste spor – er, at I, som landmænd på hver jeres bedrift, allerede nu forholder jer meget aktivt til, hvilke virkemidler I kan deltage i på jeres bedrifter. Og får gjort noget ved det! Motivations-delen består i, at hvis der i fællesskab i vandoplandet deltages i nok projekter senest medio 2026, så bortfalder kravet om målrettede efterafgrøder fra 2027. Pisk-delen består derimod i, at hvis der ikke deltages i projekter, som for eksempel minivådområder eller udtagning af lavbundsjord i tilstrækkelig grad, vil der fortsat være et højt efterafgrødekrav fra 2027. Pisk-delen består også af en CO2-afgift på lavbundsjord fra 2028 på 40 kr. pr. ton CO2. Tilsammen kaldes det for Den skærpede miljøgaranti.

Hvordan kommer du i gang

Langt fra alle ejendomme har de samme naturgivne forudsætninger for at løse opgaven. Nogle har lavbundsarealer, hvor der kan laves vådområde og klima-lavbundsprojekter, nogle har drænede lerjorde, hvor der kan laves minivådområder, mens der på nogle af de mere sandede jorde måske kan overvejes skovrejsning. Alle ejendomme bør derfor forholde sig konkret til, hvordan de kan bidrage – for kun ved ”mange bække små” har vi en chance for at komme i mål i fællesskab, og dermed kunne dyrke de resterende arealer i et meget mere frit sædskifte.

Alle kan orientere sig på Landmand.dk, hvor der er oprettet et kort, der hedder ”Arealomlægning”. Her er de mest interessante kortlag dem, der hedder henholdsvis Potentielle placeringer samt Vådområder – Lavbund i Ådal og Kulstofrige lavbundsarealer (se figur 2).

Kontakt en udtagnings-konsulent

Hvis ens marker ligger i nogle af de udpegninger, kan man med fordel kigge nærmere på mulighederne sammen med en Udtagningskonsulent. Snakken med udtagningskonsulenterne er gratis for alle. Vurderer du, at der er brug for en snak om mulighederne, så kontakt enten Rikke Skyum på 2028 0189, rsk@landboforening.dk eller Mette Noe Bach, 3031 9934, mnb@landboforening.dk.