Kvægbrugsudvalget holder årsmøde

Udgivet d. 17-01-2025 | Sabrina Brohus

Få mere at vide om, hvilken betydning den grønne trepart får for kvægbrugene, når Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening holder årsmøde tirsdag den 4. februar i Følle.

Kvægbrugerne på Djursland skal sætte kryds i kalenderen den 4. februar, hvor der er beretningsmøde i deres lokale Kvægbrugsudvalg i Djursland Landboforening.

Mødet starter kl. 19.30 og afholdes på landbocenteret i Følle, hvor der efter en beretning ved formand Mogens Hjort Jensen, er valg til udvalget og herefter debat. På valg denne aften er Mogens Hjort Jensen, Grenaa, Jacob Thomsen, Ørum Djurs, og Nicolai Kruse, Grenaa, som alle modtager genvalg.

Rikke Skyum, chef for Land, miljø & erhverv, Djursland Landboforening, vil efter kaffen give et indlæg om implementering af den grønne trepart, og hvad den kommer til at betyde for kvægbrugerne.

Alle interesserede er velkomne, men alene aktive medlemmer af Djursland Landboforening er valgbare og har stemmeret. Kvægbrugsudvalget er vært ved kaffe og kage.

 

Seneste nyheder
Gavnø – ny medlemsfordel med oplevelser for hele f… Læs mere
Vandingstid i marken = FarmTracking Premium Læs mere
Så er det nu, at årets blomsterstriber skal bestil… Læs mere
Planteavlskonsulenten anbefaler: Download og brug … Læs mere
Webinar: Landbrugets perspektiver på Trumps handel… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev