Kender du årets Øko-elev 2024?

Udgivet d. 23-09-2024 | Af Sabrina Brohus

 

For 6. gang kårer Økologisektionen i L&F Årets Øko-elev – prisen uddeles til en elev, som udviser stor faglighed og engagement i den økologiske produktionsform. Sidste frist for indstilling er d. 27. september kl. 13.00.

Kender du en ung, talentfuld landbrugsstuderende, som fortjener anerkendelse for sin indsats og nysgerrighed inden for økologien? Nu kan du indstille vedkommende til årets Øko-elev 2024. 

Det er 6. år i træk, at Økologisektionen kårer årets Øko-elev. Det finder sted på Økologisektionens årsmøde den 24. oktober 2025, som afholdes hos Axel Månsson A/S i Brande.

Hvem kan blive Årets Øko-elev?

For at komme i betragtning til prisen, skal man være landbrugselev på landbrugsuddannelsen eller på landbrugets lederuddannelse, og udvise en særlig interesse og nysgerrighed for den økologiske produktionsform og håndværk. Uanset om man er på skole eller i praktik her i efteråret 2024.  Derudover lægges der vægt på, at man er initiativrig, tør udfordre vanetænkning i klasselokalet eller ude på praktikpladsen, samt at man bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø.

Vinderen findes i samarbejde med landet landbrugsskoler og praktikværter. Dommerpanelet består af repræsentanter for Økologisektionens bestyrelse, Landbrug & Fødevarer Økologi, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Økologisk Landsforening, LandboUngdom samt Nykredit.

Med titlen som ’Årets Øko-elev’ følger - ud over æren - en 1. præmie på 5.000 kr. 2. pladsen modtager 2.500 kr., og endelig kåres ’Årets bobler’. Til alle tre priser følger et abonnement på magasinet ’Økologi – Inspiration til jordbruget’.

Sådan indstiller du en kandidat

En kandidat til Årets Øko-elev 2024 kan indstilles både af praktikvært, underviser og af eleven selv. De to øvrige parter skal dog bidrage med en udtalelse om kandidaten - uanset hvem der indstiller, og alle tre parter skal med enten tekst, video eller begge dele begrunde, hvorfor det netop deres elev, som skal kåres som Årets Øko-elev. Indstillingsformerne vægtes lige højt.

Kender du en dygtig ung landbrugselev med et særligt fokus på økologien, så send din nominering til Anders Gammelby Jensen, på agje@lf.dk. Større filer uploades via WeTransfer.

Seneste nyheder
Lokal kødkvægsproducent inviterer indenfor Læs mere
Tak for lang og tro tjeneste, Lene Læs mere
Djurslandgårdens værter på udflugt Læs mere
Nye regler for modregning i pensionstillægget Læs mere
Hvad vil det sige at drive regenerativt landbrug Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev