InterCount: Kender du alle de nye funktioner i Indtægter?
Udgivet d. 12-06-2024 | Sabrina BrohusEr du godt i gang med at bruge indtægtsfunktionen i InterCount, kender du måske allerede mange af de smarte features. I denne miniguide er der samlet en håndfuld af de bedste.
Opret og send faktura i ét trin
Hvis du vil ændre rækkefølgen på de varer eller ydelser, du har skrevet på fakturaen, kan du trække og slippe dem derhen, hvor du vil have dem.
Automatisk lagring af påbegyndte fakturaer
Hvis du bliver forstyrret, mens du laver en faktura, gemmer programmet automatisk dit arbejde. Du kan altid vende tilbage og fortsætte, hvor du slap.
Brug farvekoder til hurtigt at se betalte og ubetalte fakturaer
Farvekoder giver dig et hurtigt overblik over dine indtægter. Betalte fakturaer er grønne, ubetalte fakturaer, der ikke har overskredet betalingsdatoen, er grå, og ubetalte fakturaer, der har overskredet betalingsdatoen, er røde.
Send fakturaer som e-mail eller E-faktura
Du kan vælge at sende fakturaen som en PDF via e-mail eller som en E-faktura direkte til kundens system. Det gør det fleksibelt, afhængigt af hvad din kunde foretrækker.
Kopier og genbrug tidligere fakturaer
Brug dine tidligere fakturaer som kladde. Opret en kopi af en faktura, og lav en kreditnota eller sæt en ny dato på fakturaen. Det sparer dig tid og kliks.
Effektiv søgefunktion for varegrupper
Søgefunktionen i Indtægter giver dig hurtigt overblik over varer i bestemte varegrupper. Søg f.eks. på “Hvede” og se alle relaterede varer med det samme.
Ubegrænset antal fakturaer
Der er ingen grænse for, hvor mange fakturaer du kan oprette. Din forretning kan vokse uden begrænsninger i InterCount.
Disse funktioner gør det lettere og mere effektivt for dig at håndtere fakturering og holde styr på dine indtægter.
Se, hvordan du bruger de mange funktioner i Indtægter i denne video: