I fællesskab vil vi vise et blomstrende liv i landbruget

Udgivet d. 26-02-2025 | Sabrina Brohus

Landbruget får ofte skudt i skoene, at de ødelægger dyreliv og biodiversitet. Det ry vil en gruppe Senior Biodiversitetsambassadører modbevise med projektet Landbo Biodiversitet. Her vil gruppen dokumentere og kortlægge biodiversiteten på landbrugsbedrifterne rundt omkring på Djursland.

Projektet Landbo Biodiversitet er sparket i gang af en gruppe, som kalder sig Senior Biodiversitetsambassadører, der består af fire seniorer, som alle er bosat på gårde på Djursland og brænder for biodiversiteten i landbruget og naturen.

Gruppen har med støttemidler indkøbt vildtkameraer, hvor de allerede nu på forskellige lokaliteter dokumenterer, hvad der er af dyre- og fugleliv på landmandens marker. Ideen er, at det udstyr, som er anskaffet til projektet, kan gå på skift blandt interesserede landmænd, som gerne vil vise naturen på deres bedrift.

”Der findes virkelig et rigt dyre- og planteliv på Djursland – og i særdeleshed ude på landbrugsbedrifterne. Den dyreaktivitet, som vi oplever på landmandens arealer, vil vi gerne vise frem. Det er vigtigt for vores erhverv – vores omdømme – at vi viser et andet billede af den historie, som samfundet ofte får fortalt – men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra områdets landmænd, som rigtig gerne må sende billeder og videoer af det, de ser, til os”, fortæller Tina Drejer Maaberg, projektkoordinator i Djursland Landboforening. 

Projektet Landbo Biodiversitet modtager gerne billeder og videoer på sba@landbobiodiversitet.dk, som de sætter på gruppens hjemmeside. Den landmand, som inden 15. juni 2025 har sendt flest videoer eller billeder, bliver belønnet med et gavekort på 500 kr. 

Vil du se, hvilke dyr der er spottet i landbrugsland, kan du se mere på denne hjemmeside https://landbobiodiversitet.dk/, hvor du også kan læse mere om gruppen bag projektet.

Seneste nyheder
Gavnø – ny medlemsfordel med oplevelser for hele f… Læs mere
Vandingstid i marken = FarmTracking Premium Læs mere
Så er det nu, at årets blomsterstriber skal bestil… Læs mere
Planteavlskonsulenten anbefaler: Download og brug … Læs mere
Webinar: Landbrugets perspektiver på Trumps handel… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev