Fødevareministeren får forslag til regelforenkling af Landboforeningen

Fødevareminister Jakob Jensen kickstartede tidligere på året kampagnen Lug ud i lovgivningen, hvor han opfordrede til at indsende konkrete bud på regler, som kan gøres mere enkle at overholde eller eventuelt afskaffes. Den bold har planteavlskonsulent Christina H. Siegumfeldt grebet.

Fødevareminister Jacob Jensen meldte tidligere på året ud, at han er optaget af, at reglerne på Fødevareministeriets område skal være så enkle og klare som muligt og ikke unødigt komplicerede at overholde. Derfor kickstartede han projektet Lug ud i lovgivningen, hvor han opfordrede alle, der er berørt af reglerne i praksis, til at give konkrete bud på regler, som de mener, kan gøres mere enkle at overholde eller eventuelt afskaffes. Den bold har Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening, grebet. Hun har netop sendt et brev afsted i Fødevareministerens retning, hvor hun kommer med konkrete eksempler på regler, som burde forenkles.

”Der er nok at tage fat på, når vi taler om regler for landmænd, som burde være langt mindre komplicerede, men jeg har slået ned på tre punkter, som jeg mener, bør ændres med det samme”, forklarer Christina H. Siegumfeldt.

I det første punkt forklarer Christina, hvordan planteavlskonsulenterne i efteråret har kæmpet med flere regelsæt i forbindelse med den nye CAP-reform.

”Der er kommet en del nye vejledninger, men de tager ikke hensyn til de regler, som der er i forvejen. Det giver en del overlap, og det har været frustrerende at overskue, hvad der er tilladt, hvad der ikke er tilladt, og hvilke forhold der er undtaget”, forklarer Christina H. Siegumfeldt.

I brevet giver hun konkrete eksempler på problematikkerne og understreger, at både planteavlskonsulenter og landmændene har brug for, at reglerne taler sammen og ikke modsiger hinanden, men derimod samles i ét regelsæt.

Næste punkt, som hun retter blikket mod, er netop vejledningerne, som følger med de nye regler.

”Vejledningerne er blevet mere og mere komplicerede at læse og forstå. Vejledningerne er så ”luftigt” formuleret, at de kan tolkes på 117 måder. Det holder jo ikke”, mener hun.

Det tredje punkt er unægteligt noget, som i særdeleshed optager landmænd og konsulenter på Djursland – vandplanerne. Her forklarer planteavlskonsulenten, at minivådområder er ét af de kollektive virkemidler til at opfylde målsætningerne for Vandplan 3, men at der desværre ikke er den store interesse fra områdets landmænd om etablering af et minivådområde. Dels fordi Landbrugsstyrelsens sagsbehandling samt udbetaling af etableringsstøtte har været langsommelig, men også fordi landmænd har nogle administrative hindringer efterfølgende og manglende mulighed for at anvende minvådområderne til opfyldelse miljø- og efterafgrødekrav.

”Vi mener, at interessen for etablering af minvådområder kan øges, hvis minivådområdet enten kan tilmeldes som et ikke-produktivt landbrugsareal (GLM 8) eller bruges som et alternativ til efterafgrøder – måske med en omskrivningsfaktor på 5, 10 eller 15 for det tilhørende vandopland. Det har jeg derfor forelagt ministeren”.

Christina H. Siegumfeldt har endnu ikke hørt fra Fødevareministeren, men hun håber, at han vil se positivt på brevet og få luget ud i regelsæt og vejledninger.