Få gratis sparring til din forretningsudvikling
Udgivet d. 20-02-2024 | Af Sabrina Brohus
Går du og barsler med en ny forretningsidé – eller er du allerede i gang – men har brug for at få et dannet et overblik og lavet en forretningsplan? Så skulle du svinge forbi landbocenteret i næste uge, hvor Deltidsudvalget i Djursland Landboforening holder en spændende temaaften i samarbejde med Erhvervshus Midtjylland. Her vil Niels Nørskov fra netop Erhvervshus Midtjylland fortæller meget mere om, hvad han kan tilbyde af gratis vejledning og sparring i processen. Du får også mulighed for at høre Phillip Schmidt, Schmidts Jordbær, og Simon Hedegaard, Hedegårdens vinavl, deler ud af deres erfaringer med at starte virksomheden op.
Temaaftenen finder sted i Djursland Landboforenings lokaler, Føllevej 5, 8410 Rønde den 29. februar fra kl. 19.00-22.00. Mødet er gratis for alle. Tilmelding senest den 27. februar på tlf. 8791 2000 eller elektronisk på landboforeningens hjemmeside.
”Denne temaaften henvender sig til alle – både deltids- og fuldtidslandbrug, som mangler vejledning og sparring til deres nye forretnings idé eller til den forretningsidé, som man har bakset med i nogle år. Jeg håber, at rigtig mange vælger at kigge forbi og få lidt ny inspiration til processen og måske et par nye øjne på projektet”, fortæller Tina Maaberg, projektkoordinator, Djursland Landboforening.