Endnu et år er gået i Toubroskolens skolehave

Udgivet d. 16-09-2024 | Sabrina Brohus

Det er efterhånden tre år siden, at skolehaven på Toubroskolen blev til gennem et samarbejde mellem Djursland Landboforening, lokale landmænd, 4H samt Friluftrådet og Udlodningsmidler til Friluftsliv. Hvert år bliver landboforeningen og landmænd inviteret til høstfest, hvor alle eleverne præsenterer haven og ikke mindst, hvad de har lavet og lært i årets løb.

Alle blev budt velkommen med sangen ”Bondemanden han har altid travlt” og efterfulgt af en svingom til ”Marken er meget”. I år havde eleverne fordybet sig i tomater, og 6. klasserne lagde ud med at fortælle om den røde grøntsag og om, hvor mange vitaminer der er i den, hvor mange tomater vi mennesker egentlig spiser i gennemsnit hvert år og, hvordan de havde prøvet at sylte både tomater og chili fra haven.

Dagen sluttede udenfor, hvor eleverne klassevis dystede mod hinanden i en samarbejdsøvelse. Det hurtigste hold vandt en præmie sponsoreret af landboforeningen. Derefter var der kage og juice, samt æbler fra Christian Thomsen, formand for Deltidsudvalgets, egen plantage.

Seneste nyheder
Gavnø – ny medlemsfordel med oplevelser for hele f… Læs mere
Vandingstid i marken = FarmTracking Premium Læs mere
Så er det nu, at årets blomsterstriber skal bestil… Læs mere
Planteavlskonsulenten anbefaler: Download og brug … Læs mere
Webinar: Landbrugets perspektiver på Trumps handel… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev