Efter flere måneder er spændingen nu udløst

Udgivet d. 26-06-2024 | Sabrina Brohus

Udvalget for Planter & Natur i Djursland Landboforening så tirsdag eftermiddag i fællesskab L&F’s webinar om afslutningen af Grøn Trepart. Her fortalte Søren Søndergaard, formand og L&F, om arbejdet i treparten og ikke mindst processen frem til den endelige aftale, som blev vedtaget mandag. Efter mødet blev Aftalen om et Grønt Danmark – som den nye aftale hedder - vendt i udvalget.

”Der er ingen tvivl om, at der ligger nogle hårde og intense forhandlinger bag denne aftale, og jeg anerkender virkelig det store arbejde, som L&F har lagt i processen frem til i dag. Flere måneders spænding er nu udløst, og jeg har det lidt blandet ovenpå opsamlingen. En del af aftalen kan vi leve med, men der er bestemt også ting, som kunne have været bedre. Det er virkelig mange hektar, som skal pilles ud af produktion. Det kan ikke gøres uden, det kommer til at gøre ondt. Det får betydning for os alle, for vi ved endnu ikke, hvor arealerne skal udtages. Nu har vi noget at forholde os til, og så må vi se, hvordan vi griber det an”, lyder det fra Peter Poulsen, formand for Udvalget for Planter og Natur i Djursland Landboforening.

Læs hele Aftalen om et Grønt Danmark HER.

Seneste nyheder
Gavnø – ny medlemsfordel med oplevelser for hele f… Læs mere
Vandingstid i marken = FarmTracking Premium Læs mere
Så er det nu, at årets blomsterstriber skal bestil… Læs mere
Planteavlskonsulenten anbefaler: Download og brug … Læs mere
Webinar: Landbrugets perspektiver på Trumps handel… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev