Dobbelt op på jubilæum på landbocenteret

Udgivet d. 10-10-2024 | Sabrina Brohus

Landboforeningens medarbejdere fik sig torsdag formiddag endnu engang en glædelig undskyldning for at samles i kantinen, hvor der blev fejret hele to jubilæer.

Lillian Jensen blev begavet og ønsket tillykke med sit 30-års jubilæum. Lillian blev den 1. oktober 1994 ansat som bogholder i det daværende Rougsø-Sønderhald Herreds Landboforening i Allingåbro. Ved foreningensfusionen den 1. januar 2000 flyttede Lillians arbejdsplads til Følle, hvor hun fortsatte med at have ansvaret for landboforeningens bogholderi. Ansvaret i og omkring landboforeningens bogholderi er et relativt tungt ansvar, som Lillian løfter til foreningens fulde tilfredshed, så, Lillian, der skal lyde en stor tak for indsatsen de første 30 år.

I samme måned, men blot 20 år senere, bliver Carsten Sørensen den 15. oktober 2014 ansat som driftsøkonomikonsulent i Økonomi og Regnskab. Han har i dag ansvaret for det driftsøkonomiske arbejde, som udgår fra Djursland Landboforening. Carsten er en vellidt kollega, som også nyder stor respekt i landbrugskredse for sin viden og engagement omkring landbrugets forhold. Derudover har Carsten et glad og lyst sind, som smitter af på hans omgivelser.

Stort tillykke til jer begge skal det lyde fra alle jeres kollegaer i Djursland Landboforening.

Seneste nyheder
Flaget blev hejst på landbocenteret Læs mere
Permanent ekstensivering: På Djursland er der ansø… Læs mere
Vi har ikke opskrifterne på en god jul, men vi har… Læs mere
Sådan kommer du i gang med den nye InterCount app Læs mere
Mangler du inspiration til årets julegaver? Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev