De nyeste opdateringer i InterCount
Udgivet d. 11-09-2024 | Sabrina BrohusInterCount har foretaget nye opdateringer, der skal gøre faktura- og udgiftssystemet endnu mere brugervenlige og effektive.
Indtægter:
Der er lanceret et nyt layout til PDF-fakturaer. Ændringen omfatter både den danske, engelske og tyske version samt for alle typer af afregninger. Det nye layout er designet til at forbedre læsevenligheden og sikre en mere ensartet oplevelse på tværs af sprog.
Udgifter - Opdatering af tidslinje for PDF-fakturaer:
Nu vises tidslinjen også på PDF-fakturaerne. Tidslinjen inkluderer følgende detaljer vedrørende godkendelsesprocessen, hvis bilaget er blevet uddelegeret:
• Fremsendt til
• Godkendt af
• Returneret fra
• Overtaget af
Derudover vil en sort prik markere den nyeste handling på tidslinjen, så du hurtigt kan få et overblik over de seneste opdateringer.
Opdatering for bilag i betalingskurven:
Hvis betalingsdatoen for et bilag i betalingskurven er overskredet, vil systemet nu automatisk rette datoen til den første gyldige bankåbningsdag. Dette hjælper med at sikre, at betalinger altid bliver afviklet på korrekt tidspunkt.