Besøg fra Europa-Parlamentet

Udgivet d. 03-05-2024 | Sabrina Brohus

Bestyrelsen i Djursland Landboforening havde ved sidste bestyrelsesmøde besøg hele vejen fra Europa-Parlamentet.

Asger Christensen, som i dag sidder i Europa-Parlamentet, genopstiller ved næste valg søndag den 9. juni, og i den forbindelse havde han taget turen til landbocenteret i Følle, hvor han ved mødet fortalte om sit arbejde i EU og ikke mindst om hans placering og arbejde i de tre udvalg. Asger gav denne dag en række eksempler på hvilke politiske emner, der er på dagsordenen i EU i forhold til landbrugsområdet. Der er ingen tvivl om, at landbrugets klimatilpasning fylder rigtig meget, og i debatten om landbruget er der nogle overordnede drøftelser omkring hvor i verden, fødevarer skal produceres for at få det mindste aftryk.

På baggrund af Asgers indlæg var der endvidere en drøftelse omkring, hvordan landbruget helt generelt styrker samfundets forståelse for landbrugets betydning for beskæftigelsen, valutaindtægt og dermed landbrugets bidrag til den danske velfærd.

Seneste nyheder
Webinar: Derfor skal du i gang med FarmTracking Pr… Læs mere
”Jeg kunne sagtens se mig selv arbejde et sted som… Læs mere
L&F: Treparten er samlet set en sejr for både det … Læs mere
Julen er kommet til Grenaa Læs mere
InterCount kommer med nye forbedringer Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev