Oplev høstmarked i hjertet af Grenaa – dyr, maskiner og underholdning for hele familien

Udgivet d. 29-09-2025 | Sabrina Brohus

Læg vejen forbi Grenaa lørdag den 4. oktober kl. 10-14, når Torvet i Grenaa forvandles til et levende udstillingsvindue for livet på landet – og tag børnene, bedsteforældrene og nysgerrigheden med.

Der er lagt op til en festlig og lærerig dag, når Djursland Landboforening, Landboungdom og Handel Grenaa i fællesskab inviterer til høstmarked midt i byen lørdag den 4. oktober fra kl. 10.00-14.00. Her kan både børn og voksne møde landbruget helt tæt på – og blive klogere på, hvor maden kommer fra.

Torvet bliver fyldt med alt fra store landbrugsmaskiner og levende dyr til smagsprøver, boder og shows. Børnene kan hilse på køer, kalve, får, høns og kaniner – og få en gratis ridetur rundt om kirken.

Gå på opdagelse blandt lokale aktører:

Flere foreninger og lokale producenter deltager med boder og aktiviteter. Du kan blandt andet møde:

  • Djurs Racefjerkræ Klub
  • Kaninavlere
  • Familien Koch med ko og kalv
  • Karle- og pigelauget fra Gammel Estrup – inkl. får og lam
  • Thorup æg og kartofler
  • Honningproducenter
  • Den Grønne Bod
  • Usædvanlige flødeboller
  • Syd- og Østdjurs LandboUngdom
  • Djursland Landboforening

 

Seneste nyheder
Fire nye medarbejdere starter i Økonomi og Regnska… Læs mere
Undersøgelse af trivsel i de danske landbrug Læs mere
Medlemsfordel: Novembertilbud fra Agrobyg Læs mere
Grøn Trepart vedrører også deltidsbrugene – kom og… Læs mere
Ansøgningsrunden for minivådområder forlænges Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev